Basiskursus Friluftsliv
Basiskursus Friluftsliv
KURSUSBESKRIVELSE
Basis friluftslivskurset er kurset med fokus på nordisk friluftsliv, hvor hovedindholdet er vandring, navigation og lejrliv.
Udgangspunktet er den danske natur fx Thy nationalpark, Nissum fjord, Hald sø samt Kongenshus hede eller Gendarm stien i Sønderjylland, hvor turen gennem landskabet krydres med indlæring, oplevelse og friluftsliv, således læringen går gennem fødder og hænder.
Hovedtemaet på denne tur er navigation, så derfor vil meget af turen foregå væk fra vej og ude i naturen. Vi skal opleve de store heder, massive granskove og at der er højt til himlen.
Inden vi starter er der grundig fælles intro, med hands-on træning af kort og kompas samt navigation, da ruten findes af kursisterne. Vi begiver os selvfølgelig ikke afsted inden vi har styr på lejrgrejet, rygsække og øvrigt udstyr.
Vi pakker, fordeler grej og gennemgår relevant navigations teori, samt koordinerer retur kørsel.
Undervejs arbejder vi med navigation, selvfølgelig også lejrslagning, lejrliv og madlavning, da vi overnatter på shelterpladser i området undervejs. Og så er det ellers afsted – ud i det blå!
Kurset er en perfekt start på dit frilulftsliv og vandring generelt.
Overnatning
Der overnattes i Shelters evt. egne medbragte telte.
Udstyr
Vi leverer udstyr til navigation samt er behjælpelig med grej til overnatning og madlavning.
Instruktører
Lisbeth Rauff. Anker Buchholtz.
Transport
Selvtransport evt mulighed for samkørsel.
Kursus bevis
Der udstedes kursus bevis.
Lokalitet
Thy nationalpark, Hald sø samt Gendarm stien
Dato
Specifikke ønsker kontakt Anker@team- nord.dk eller ring på 27 28 58 01
Forplejning
Ja - morgenmad og aftensmad. Frokost står I selv for.
MÅLGRUPPE OG FORUDSÆTNINGER
Målgruppe Dette kursus henvender sig til deltageren, der elsker en god udfordring, unik naturoplevelse og ønsker en grundig indføring i friluftslivet og nordisk friluftstradition. Ønsket er på sigt, selv at tage på tur. Formålet med turen er at give en anderledes aktiv naturoplevelse med nordisk friluftsliv og vandring som tema, i Danmarks smukkeste natur. Målet er at give deltagerne indblik og muligheder for selv på sigt at tage på tur, med fokus på grej, sikkerhed via en god indføring i friluftsliv. På kurset arbejder vi med forplejning, lejrliv, sikkerhed, udstyr og ikke mindst navigation. Alle eccentielle forudsætninger for at kunne tage afsted på egen hånd! Forudsætninger Ingen ud over sundt helbred. Være i stand til over længere afstande at gå med oppakning.
INDHOLD
Nordisk friluftsliv - intro: Natursyn og naturforvaltning. Bål og lejr. Overvejelser vedr. sikkerhed og førstehjælp. Kurset forbereder kursisterne til at tage på tur på egen hånd i sommermånederne. Grej og gear, pakning af rygsæk, lejrslagning. Dertil vandring med fokus på navigation, kort og kompas, hvor vi arbejder med, afstandsvurdering, guestimatemetoden, tidstagning, højdekurver og natnavigation, Kurset foregår i terrænet.